Europæisk samarbejdsudvalg
Europæisk samarbejdsudvalg
Det er en stor udfordring for tillidsvalgte at blive valgt til et europæisk samarbejdsudvalg (ESU). Der skal være styr på både det faglige arbejde, men også direktiver og aftaler skal være på plads. Dette arbejde varer ofte flere år. Derfor handler dette projekt om både at dygtiggøre nye ESU-medlemmer, men også en hel koncern.


Formål med projektet
Projektets formål er at udvikle uddannelsesaktiviteter inden for ESU, for at imødekomme de tillidsvalgtes behov for uddannelse på området.


Projektets aktiviteter
Det samlede projekt består af to aktiviteter:

Grundkursus om ESU: Kursus á tre dages varighed rettet mod kommende eller nyvalgte ESU-medlemmer. Emnerne vil være international solidaritet, reglerne om europæisk samarbejdsudvalg, det velfungerende ESU, samarbejde med arbejdstagere i andre lande samt det danske samarbejde.

Koncernkursus om ESU: Kursus á tre dages varighed rettet mod en koncern, som har datterselskab/virksomheder i andre europæiske lande, således at de er omfattet af reglerne om ESU. Emnerne vil her være ”gode råd til etablering og vedligeholdelse af netværk”, ”mulighederne for at etablere et dansk koncern-SU”, ”viden om europæisk samarbejde” og ”viden om globale samarbejdsaftaler (OECD- og GUF-aftaler)”.


Projektets organisering
Organiseringen foregår i tæt samarbejde med karteller og forbund samt udviklingsenheden og Cefal.


Projektperioden

Projektet starter i september 2010 og forventes at være afsluttet i oktober 2011

FIU's Udviklingsenhed / c/o LO-skolen / Gammel Hellebækvej 70 / 3000 Helsingør / Tlf: 4928 0900