Pædagogiske Inspirationsdage 2010
Pædagogiske Inspirationsdage 2010

Det er ingen nytte til, hvis det, deltagerne lærer på FIU-kurserne, ikke sidder fast, når de kommer hjem og skal bruge det i praksis. Derfor er der fokus på det gode læringsrum i FIU. Hvad kan man gøre for at få det optimale ud af undervisningen?


Formål med projektet
De pædagogiske inspirationsdage har i år temaet: ”Det gode læringsrum i FIU”. Med dette tema er der fokus på det gode læringsrum i FIU med afsæt i forskning og praksis.


Projektets aktiviteter
Pædagogiske inspirationsdage løber over 2½ dag og programmet er sat sammen så der veksles mellem fælles oplæg og workshops.

Læringsarenaer og transfer: Hvordan sikrer vi, at den læring, der sker undervejs på kurset, kan styrke den læring, der sker efterfølgende på arbejdspladsen? (fælles oplæg)

Individualisme og kollektivitet i voksnes læringsrum: Læring der sker individuelt, er (også) betinget af dem, vi sidder sammen med. Hvordan kan vi bruge relationerne i læringsrummet konstruktivt? (fælles oplæg)

Voksnes læringsrum baseret på refleksion og erkendelse: Refleksion og erkendelse er en del af læreprocesserne, der sættes i gang på kurserne. Hvilken betydning får det, hvordan vi arbejder med dem? (fælles oplæg)

Den danske model: Primære trusler og fremtidige muligheder i den danske model er emnerne sammen med spørgsmålet om, hvorvidt den er konkurrencedygtig i en global verden. (workshop)

Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant: At kende til sikkerhedsrepræsentanternes nye funktion og indholdet af denne er også et tema. (workshop)

Personlig udvikling for underviseren: Også underviserne kan have brug for at stoppe op og reflektere. Dette kan ske gennem en introduktion til yoga, meditation og mindfullness mm. (workshop)


Projektets organisering
Cefal er ansvarlige for gennemførelsen af projektet i tæt samarbejde med udviklingsenheden.


Projektperioden

Pædagogiske inspirationsdage bliver afholdt fra den 16. til den 18. august 2010



FIU's Udviklingsenhed / c/o LO-skolen / Gammel Hellebækvej 70 / 3000 Helsingør / Tlf: 4928 0900